Der er plads til den store børnefamilie i den flotte, nyistandsatte villa på Hjulgyden 13 i Gauerslund. Her flytter I tilmed ind i et roligt kvarter på en beliggenhed, der er ganske tæt på de nødvendigheder, man har brug for i hverdagen. For på adressen bor I med nem adgang til skoler herunder Fælleshåbsskolen Gauerslund, hvor der også er fine pasningsmuligheder. Desuden er der heller ikke langt til Børkop Station, til gode dagligvarebutikker, byens bibliotek samt til Børkop Hundeskov.
At ejendommen er opført i 1962, er svært at tro, når man træder indenfor i huset, der er blevet istandsat i løbet af de seneste to år. Her er skiftet døre og stort set alle vinduer, ligesom radiatorerne i stueplan blev opgraderet i 2020. Varmvandsveksleren er skiftet samme år, der er blevet lagt nye lyse gulve på begge plan, og så får I også skønne lysindfald overalt i boligen.
Indenfor mødes du af et indbydende og moderne hjem, hvor stueplan er indrettet med et hyggelig, velindrettet køkken med nyere hårde hvidevarer i rustfrit stål og direkte adgang til den store stue. Denne har lyst gulv, dejlige lysindfald og udgang til den sydvestvendte terrasse.
I får også to værelser i stueplan samt badeværelse, entré med garderobeskabe og bryggers med plads til vaskefaciliteter, overtøj og opbevaring.
Førstesal byder på et rummeligt soveværelse/stue/multirum med udgang til overdækket altan samt tre gode værelser med synlige hanebånd og ovenlysvinduer - det ene af de tre værelser har adgang til eget bad med brus.
Boligen er omgivet af en lukket have med terrasse med sol i sæsonen og plæne med god plads til de mindstes leg. Dertil gode parkeringsmuligheder i indkørslen der er anlagt i 2021. Herfra er der dør til garagen, men en vippeport kan isættes, så jeres bil kan parkeres under tag. Garagen kan også som nu bruges til hobbyrum, men vil også fungere perfekt til hjemmetræningscenter eller som noget helt tredje.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.