Ejendommen har en fremragende beliggenhed i Brejning i et roligt kvarter, der er velfungerende og har et fint fællesskab. Samtidigt er der ikke langt til alt det, man har brug for som børnefamilie, når hverdagens ender skal nå hinanden. Inden for gåafstand finder I Børnehuset Blæksprutten og indkøb, mens familiens skolebørn kan cykle til den nærliggende Fælleshåbsskole i Gauerslund via en god cykelsti. Det tager bare fem minutter. Også skov, lystbådehavn og de skønne, grønne områder omkring Kellers Park, ligger ganske nær denne fine villa.
Boligen er velindrettet, lys og indbydende – I kan stort set flytte direkte ind, det eneste I behøver at gøre, er at ændre navnet på postkassen. Indendørs venter et velindrettet spisekøkken, der blev opgraderet for godt og vel ti år siden og stadig fremstår virkelig pænt og velholdt. Der er køkkenø, bordplade i sten og rigtig god plads til køkkensagerne. Og når familiens chefkok steger og braser, kan skydedøren trækkes for, så stuen - der ligger i åben forbindelse med køkkenet - ikke fyldes af røg og os.
Dagligstuen har lyst trægulv og de sydvendte vinduespartier bidrager til en lys og behagelig atmosfære. Der er udgang til terrassen, som er usædvanlig stor og temmelig indbydende. I får desuden to gode, lyse børneværelser med faste skabe samt dejligt soveværelse med skabsgang en suite og pænt badeværelse, som blev opdateret med nye badeværelsesmøbler, toilet, vask samt brusearmatur og –hoved for to-tre år siden. Dertil entré/fordelingsgang med pænt lyst trægulv samt bryggers med plads til vaskefaciliteter og opbevaring i skabene.
Udendørs venter en ugeneret, flot have med en dejlig sydvendt terrasse med god plads til loungemøbler, spisebord og det helt store grillarrangement. Desuden får I en flot plæne med plads til leg – også i det fine legehus, der følger med villaen. I forhaven indkørsel med carport og garage.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.