Hvis I leder efter en landvilla, der både har sjæl og masser af plads, har vi den perfekte ejendom til jer i Skærup.
Her får I en flot og velholdt bolig i naturskønne omgivelser, med landidyl og flot udsigt til åbne marker, hvor der ofte kommer rådyr forbi.
Stiller I foderbrættet frem, kan I let lokke fasanerne helt ind i haven. Der er bestemt en landlig beliggenhed, men efter bare 10 minutters
kørsel når I frem til centrum af Vejle.
Husets charme er meget iøjnefaldende allerede set udefra, da det passer perfekt ind i landidyllen med stråtaget. I får en tolænget
ejendom med et boligareal på 183 m2 og carport plus værksted på 31 m2. Det oprindelige hus fra 1885 er løbende ombygget og
renoveret og har senest gennemgået en gennemgribende renovering i 2001. Boligen er holdt i den oprindelige stil og i forbindelse med
renoveringen blev stråtaget blandt andet fornyet.
Villaen ligger på en 1.646 m2 stor grund, hvilket er den ideelle størrelse for jer, der ønsker en have, som kræver forholdsvis lidt arbejde,
men samtidig nyder at have plads omkring jer.
Boligen indeholder: Stor entre med adgang til stort værelse samt badeværelse fra 2001. Herfra er der ligeledes adgang til boligens store
lyse stue med brændeovn og fantastisk udsigt over de åbne marker. Køkkenet ligger i direkte forbindelse med stuen, disponibelt rum,
bryggers og soveværelse med god plads. 1. sal rummer et godt repos med plads til kontor, 2 gode værelser, badeværelse med brus og
en sauna.
Kort og godt en ejendom med frihed og langstrakte vidder. Vi glæder os til at vise ejendommen frem.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her