Denne villa har mange forcer - og med nøgleord som fire værelser, to badeværelser og en bekvem nærhed til hverdagens gøremål, får familielivet fortrinlige rammer her i Vinding.
Ejendommen fra 1973 præsenterer sig med en rød murstensfacade og et sort tag. Huset er vedligeholdt med nye døre og gulve i stueplan fra 2019, ligesom der er gulvvarme de fleste steder med klinker. Desuden er der også tilknyttet en dobbeltcarport og et skur.
I bydes velkommen i en entré, hvorfra boligen udfolder sig via en fin planløsning, der udnytter enhver kvadratmeter optimalt. Trumfkortet er den indbydende stue med lyst Living Pergo-gulv fra 2019 og store vinduespartier, der sikrer et skønt lysindfald, mens brændeovnen bliver det foretrukne samlingspunkt på kølige dage.
HTH-køkkenet udtrykker en tidløs elegance med hvide elementer og sortnistrede granitbordplader. Det er udstyret med en praktisk spiseplads og kvalitets hvidevarer.
Boligen rummer fire værelser med skabsplads og mange muligheder - hvad end I ønsker børneværelser, kontor eller hobbyrum. Tilmed har to af værelserne adgang til hver sin hems med fjernbetjente ovenlysvinduer. Videre er der et gæstetoilet og et badeværelse, som er særligt komfortabelt med både bruseniche og badekar.
Afslutningsvis får I en kælder, som råder over et disponibelt rum med mange muligheder, et badeværelse med bruseniche samt et vaskerum med plads til vaskemaskine og en tørretumbler fra Bosch. Udenfor kan I se frem til en dejlig have med flisebelægning rundt om store dele af huset og en pragtfuld terrasse.
I hverdagen kan I glæde jer over gode stisystemer, ligesom I finder Vindinggård Center, indkøb, skole, daginstitution og bus inden for en radius af omtrent én kilometer. Endelig får I hurtig adgang til motorvej, mens cykelturen til Vejle Centrum kan klares på et kvarter.
Ring allerede i dag for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.