På Smedevej 12 i Jerlev lidt sydvest for Vejle møder I denne hyggelige og indflytningsklar villa, der kan bryste sig af en fortrinlig beliggenhed tæt på hverdagens gøremål samt en veldisponeret planløsning i form af tre værelser og lyse, indbydende opholdsrum. Ude venter en dejlig, nem have. Velkommen til.
I bosætter jer ganske fordelagtigt i byen, og inden for en radius af bare 250 meter finder I offentlig transport, pasningstilbud og indkøb. Ligeledes er I placeret hensigtsmæssigt i forhold til udmærkede idrætsfaciliteter, kulturhus og flot natur. Distancen til Vejle centrum kan tilbagelægges på under ti minutter i bil.
Ejendommen præsenterer sig særdeles velholdt, hvilket foruden løbende vedligeholdelse også skyldes flere omfangsrige renoveringer, der er foretaget de seneste år. Det kan således nævnes, at taget blev udskiftet i 2020, hvor også facaden er malet. En ny terrassedør blev installeret i 2017, og i 2012 er flere vinduer skiftet.
Beboelsesarealet opmåles til 88 veludnyttede kvadratmeter, og som I træder inden døre, ankommer I først til en pæn entré, der tillige fungerer som fordelingsgang mellem et badeværelse med brus og gulvvarme, det praktiske bryggers og et mindre værelse. Her er også forbindelse til det fine køkken, som er opstillet i en hensigtsmæssig vinkelform med hvide, enkle fronter og sort bordplade.
Hjemmets primære opholdsrum udgøres af den rummelige stue, hvor nydelige trægulve og et behageligt lysindfald præger udtrykket. Her er flere indretningsmuligheder i kraft af rummets størrelse, og endelig afrundes planløsningen af to regulære værelser.
Ude råder I over to gode terrasser, hvoraf den ene vender stik syd. Haven er nem at holde, da den hovedsageligt består af en hækomkranset græsplæne. Til villaen knytter sig slutteligt en garage med tilhørende skur.
Kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.