Denne charmerende villa er på flot vis bygget ind i den skrånende grund, således I får en optimal udnyttelse af både overetagen og underetagen med god plads til familien. I bosætter jer fantastisk i Bybæk tæt på fjord, skov og dagligdagens fornødenheder.
Ejendommen har kun haft én ejer siden opførelsen i 1966, hvilket vidner om både hjemmets og områdets kvalitet. I 2015-2018 er altanen og terrasserne renoveret, mens taget og fliserne er renset i 2019, hvor der også blev hulmursisoleret.
Øverste etage byder på en herlig stue med et stort, sydøstvendt vinduesparti og altandør. Herfra er udsigten skøn - især når vinteren har afklædt træerne deres blade, kan fjorden ses i horisonten. Af de to værelser på dette plan er det ene oplagt til kontor, mens det andet vil udgøre et godt forældresoveværelse. Heroppe får I desuden et praktisk bryggers og et badeværelse med gulvvarme.
Det er på nederste plan, I finder køkkenet, som præsenterer sig med klassiske, hvide elementer, ligesom I har glæde af endnu en stue, der også har et stort glasparti med kig til haven. Stuerne oppe som nede er nydelige med fletparketgulve, og videre kommer tre værelser samt et brusebadeværelse mere, der også har gulvvarme.
I haven er det muligt at følge solen rundt på terrasserne, ligesom I kan rykke op og nyde livet på den integrerede altan. Haven prydes af et bredt udvalg af beplantning, og så råder I over en carport samt en vendeplads - sidstnævnte deles med naboen.
I får adresse i et fortrinligt, lukket villakvarter med godt naboskab og mange børnefamilier. Fra området er der en ganske kort gåtur til fjorden og skoven, ligesom der er cykelsti til flere skoler, dagtilbud, fritidsaktiviteter og indkøb.
Bestil en fremvisning allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.