Denne villa i et roligt område af Bredballe har en flot udsigt med kig til Vejle Fjord. Boligen er opført i 2008 i moderne stil af materialer af meget høj kvalitet, og så ligger den tæt på flere skoler og indkøbsmuligheder.
Selve villaen er opført i to plan og har godt med plads omkring sig på den 1.296 m² store grund. Der er i alt 252 m² bolig foruden en integreret dobbeltgarage, hvorfra du kan gå tørskoet ind i huset.
Stueetagen er belagt med rustikt italiensk skifergulv i entréen, på badeværelset og i køkken-alrummet. Køkkenafdelingen byder på kogeø med spiseplads, og komfuret har induktionskogeplader og bordemhætte. På denne etage får du yderligere to værelser, der har egetræsgulve, der har gulvvarme.
På første sal går egetræsgulvene igen over det hele, på nær i etagens store badeværelse, hvor der også er italiensk skifergulv, foruden badekar og bruseniche. Derudover er der tre værelser, et master-bedroom med walk-in-closet og en stue med flot udsigt over området og et stykke af Vejle Fjord i det fjerne.
Udsigten bliver kun bedre af at træde ud på altanen, der vender mod syd og derfor er meget solrig. Det gælder også den sydvendte terrasse, der er adgang til fra stueetagen, og som kan rumme en hel del gæster. Hvis der er børn med, er der masser af plads til leg i den store have.
Beliggenheden er perfekt for børnefamilien på en lukket vej med meget begrænset trafik. Samtidig ligger Bredballe Privatskole og Hældagerskolen inden for godt to kilometer, og det samme gør indkøbsmuligheder i Bredballe Center.
Alt i alt får du en bolig i meget høj kvalitet, som er særdeles familievenlig både i ruminddeling og beliggenhed.
Ring til os i dag, så finder vi et tidspunkt til en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her