Bare tyve minutters kørsel fra Vejle ligger denne villa, som står klar til at slå dørene op for jer, der drømmer om at bo med åbne vidder lige udenfor hoveddøren.
Her får I en veldisponeret planløsning med indbydende opholdsrum og tre værelser. Derudover kan I se frem til flere udbygninger på den 19.984 m² store grund. Med vidtstrakte marklandskaber og smuk natur i alle retninger har denne villa de skønneste omgivelser. Samtidig går I ikke på kompromis med nærheden til hverdagens behov, da skole, daginstitution, fritidsaktiviteter og indkøb kan tilgås i Gadbjerg og Jelling bare et kvarters bilkørsel fra adressen.
Derudover er der gode busforbindelser, så det er nemt at komme til Give, Vejle og Kolding. Villaens 155 m² fordeler sig over halvandet plan, og dertil kommer 9 m² i kælderen.
Stueplanet består af et køkken-alrum og en stue, som adskilles af franske døre. Stilen er klassisk i køkkenet med hvide skabselementer. Gulvet markerer overgangen til alrummet, der ligesom stuen har et plankegulv. Stuen har en stemningsgivende brændeovn, og herfra er der udgang til den hævede terrasse. Etagen rummer endvidere et værelse og et nydeligt badeværelse med regnbruser, mens de to resterende værelser ligger på første sal.
På 1. salen findes også en møblerbar repos og et toilet. Udenfor finder I flere udbygninger, der tilbyder alverdens anvendelsesformål.
Fra haven har I udsigt ud over de åbne marker, og samme udsigt kan tilmed nydes fra den sydvendte terrasse.
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.