På en fredelig villavej blot få hundrede meter fra grønne områder i Holstebro finder du denne velopdaterede etplansvilla. Boligen giver dig en familieorienteret planløsning med lyse opholdsrum og tre gode soveværelser. Med til huset følger en skøn udestue og en velanlagt have, hvor sommerens solrige stunder kan nydes i fulde drag.
Fra adressen er der kort afstand til centrum, flere skoler samt daginstitutioner, og alligevel er du også tæt på gode grønne områder, hvor løbesko, hund og børn kan blive luftet.
Her er desuden et godt stisystem i kvarteret, så det er nemt, hurtigt og sikkert at cykle til skole eller ungdomsuddannelse og mange andre steder.
Ejendommen er løbende renoveret gennem de seneste 13 år, og indenfor får man straks indtrykket af en moderne, velholdt og omfavnende bolig med nymalede vægge, hyggelig knitren fra pilleovnen og pæn, slidstærk gulvbelægning.
Boligens hjerte er det store køkken-alrum, der byder velkommen, som det første, når du kommer hjem fra arbejde eller skole. Køkkenets inventarer fra Svane, og der er mange lækre og gennemtænkte detaljer. Her kan blandt andet nævnes at der er qooker og en lækker lys komposit bordplade, kvalitetsarmatur ved den underlimede vask og de mange skabe, der nemt rummer både sous vide, suppeterrin og serveringsfade.
Stuen er også dejligt stor og giver rig mulighed for at invitere mange gæster. I begge opholdsrum er der et godt lysindfald fra både vest og syd.
Derudover byder huset på tre soveværelser, bryggers, viktualierum, gæstetoilet og et badeværelse med badekar.
Med udgang fra stuen ligger den vestvendte terrasse, hvor du kan nyde solen helt frem til den går ned. Du kan også nyde eftermiddagskaffen i udestuen, mens du betragter den velanlagte have. Om sommeren blomstrer den i mange smukke farver, og der er også mulighed for at forkæle smagsløgene med frugt fra egne buske og træer.
Her får du kort fortalt en ideel villa til børnefamilien, som søger en tryg og rolig beliggenhed og et hus, der er i tip-top stand fra starten.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.