På en dejlig, rolig adresse tæt på Holstebro bymidte finder I denne flotte murermestervilla, der blandt andet byder på en god, fleksibel planløsning samt en flot førstesal med loft til kip og synlige spær.
I tillæg til boligens 113 m2 får I en 68 m2 kælder, hvoraf halvdelen er udgravet og isoleret, så den er fin og anvendelig. Med i boligpakken følger også en pæn og anvendelig garage samt overskuelig og privat have. På grunden er der ligeledes blevet plads til et cykelskur samt en muret og funktionel garage, der i 2018 blev nymalet og opdateret med epoxygulv. Når vi taler om at få hverdagen og familielivet til at glide, er beliggenheden helt i top. Tæt på adressen finder I nemlig Sønderlandsskolen samt flere pasningsmuligheder, og det tager samtidig kun syv minutter at gå til Nørreport Centret. I har også nem adgang til Bilka og byens station, og tager I bilen, kan I nå ud på motorvejen på små syv minutter. Udefra præsenterer ejendommen sig klassisk med rødstensfacade, hvidmalet sokkel og sort cementstenstag med kvistvinduer. Indenfor er der skruet godt op for de lyse toner, hvilket understreger den i forvejen lette atmosfære. Førstesalen er indrettet med et brusebadeværelse og to værelser med originale trægulve under det nylagte gulv. I stueplanet finder I en entré, et gæstetoilet samt en rummelig vinkelstue og et lyst køkken med god skabs- og skuffeplads. Trækker drømmen mere i retning af ét stort hverdagsrum, kan I få det ved at rive væggen mellem de to rum ned. Foruden de to velisolerede kælderrum, får I et værksted og et vaskerum med toilet og udgang til haven. Ring og få mere at vide om husets mange fine fortrin og muligheder allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.