Dette halve dobbelthus er med to værelser og et stort, lyst opholdsområde ideelt til singlen, et par eller den lille familie. Indretningen er moderne og tidssvarende, og som en ekstra bonus hører der både en lukket, sydvendt gårdhave samt en vestvendt tagterrasse med til huset. Samtidig ligger ejendommen så centralt i Holstebro, at der kun er en kort spadseretur til alle butikkerne, caféerne og spisestederne i centrum. Boligen er pæn og velholdt, og af gode opdateringer kan vi nævne, at der blev lavet nyt badeværelse i 2016, mens stuen og køkken-alrummet fik nye lofter i 2018. Stuen og køkken-alrummet ligger i åben forbindelse og udgør tilsammen et stort, lyst og åbent opholdsområde, som fylder det meste af stueetagen. Køkkenet er indrettet med lyse elementer og spots i loftet, og her såvel som i alrummet og stuen har du masser af albuerum omkring dig. Resten af stueetagen rummer en entré med plads til sko og overtøj samt det store badeværelse, der er lækkert indrettet med væghængt toilet og bruseniche. Førstesalen byder på en repos, et lille værelse, der også kan indrettes som kontor, samt et luftigt soveværelse med loft til kip med frilagte hanebånd. Fra soveværelset er der adgang til en sydvendt tagterrasse, hvor sommersolen kan nydes. Fra stuen er der desuden adgang til den lukkede, vestvendte gårdhave, hvor eftermiddagens forfriskninger og aftenens grillbøffer kan serveres i solen. Fra adressen er der nem adgang til daginstitution, skole, gymnasiet, handelsgymnasiet og uddannelsesinstitutioner som VIA University College, Erhvervsakademi MidtVest og VUC. Der er kun en kort gåtur til flere dagligvarebutikker, og ligeledes har du gåafstand til Holstebro Station og Nørreport Centret. Kontakt os for mere information.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her