Plads kommer du og familien ikke til at mangle i dette velindrettede rækkehus, der måler 125 m2 og byder på tre værelser og et stort, åbent opholdsområde med masser af muligheder for at lege med indretningen. Med hører også en lukket have, der er anlagt som en stor, sydvendt terrasse, der om sommeren omkranses af blomsterflor, og her har udelivet den perfekte ramme. Huset ligger på en fredelig vej uden gennemkørende trafik, og kvarteret byder på grønne arealer og legeplads.
Pladsen er rigtig godt udnyttet i huset, og planløsningen er særdeles velfungerende. To af værelserne ligger i den ene ende af huset, mens det tredje ligger separat i den anden. Entréen glider i ét med det praktisk indrettede bryggers, og badeværelset er indrettet med bruseniche.
Resten af boligarealet består af det åbne opholdsområde, hvor køkkenet og stuen smelter sammen, og brændeovnen sørger for en behagelig temperatur. Køkkenet er indrettet med lyse elementer, og her er siddepladser ved kogehalvøen, hvor familiens yngste kan læse lektier, mens kødgryderne snurrer. En halvvæg skaber en naturlig opdeling af stuen, og som en særlig fin detalje er her en sydvendt vindueskarnap, der giver et skønt lysindfald og har gavmild til et spisebord i den store selskabsstørrelse.
Fra stuen er der direkte adgang til en ugeneret, solrig have, der er anlagt som en stor fliseterrasse med masser af plads til spisebordet og solsengene. Samtidig er her plads til farverige blomsterbede og højbede med krydderurter. Foran huset findes også et nydeligt bed samt en lang indkørsel til et areal med halvtag og tilstødende skur.
Den lille, rolige vej har en blandet aldersfordeling, og børnene finder let legekammerater i kvarteret. Der er nem adgang til skole, daginstitution og indkøbsmuligheder, mens du også let kommer til centrum og motorvejen.
Vi giver gerne en fremvisning. Kontakt os allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.