På en stille vej lige ved Vandkraftsøen udbyder vi nu denne villa, der til fulde matcher den attraktive beliggenhed i Mejdal. Villaen er arkitekttegnet og rummer 212 kvadratmeter, der blandt andet giver fem værelser og flotte opholdsrum til det fælles samvær. De gode materialer er i højsædet, og planløsningen er åben med stort køkken-alrum og stue, der har loft til kip, gulvvarme og lysindfald fra alle verdenshjørner. Villaen henvender sig med andre ord til den moderne og pladskrævende familie, der har sans for boligkvalitet og naturens storhed.
I Mejdal ligger villaen få skridt fra vandkanten og de fredede områder omkring søen. Nærheden til naturen er kombineret med købmand, børnepasning, skole og sportshal i nabolaget. Denne villa har en sikker skolevej med 100 meter til en sti, der uden at krydse veje fører til Halgård Skole.
Adgang til villaen sker fra Mejdal Søvej, hvor matriklen byder på muret garage, inklusiv værksted, samt plads til flere køretøjer i indkørslen. På modsat side grænser grunden op til Rønnebærvej, der er lukket, og hvor denne villa ligger som det sidste hus.
Den fuldmurede villa er opført i 1971 og udvidet i år 2000. Rumdelingen giver entré, to badeværelser, fire værelser, køkken-alrum og stue. Hertil kommer en første sal med ét stort værelse og udgang til altan. Værelset kan med fordel indrettes som teenageafdeling, kontor eller et master bedroom med tilhørende walk-in-closet.
De løbende opgraderinger handler blandt meget andet om Lifa-køkken og to badeværelser fra 2008. Villaen er hulmursisoleret, har nyere vinduer overalt og et pænt energimærke C. Foruden køkken-alrum og stue er der gulvvarme i de to badeværelser og i entré.
Til sommerlivet venter en gårdhave, en sydvestvendt terrasse og en enkelt anlagt have. Fælles for alle udeområder er, at de er præget af kvarterets ro og fuldstændigt uforstyrrede.
Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.