Ikke mange boliger i Holstebro kan hamle op med denne villa på Poul Andersens Vej 14, når det gælder hverken størrelsen eller den centrale beliggenhed i byen.
Over to plan rummer villaen 243 kvadratmeter fordelt på store og lyse rum. Mere albuerum kommer i kælderen, der byder ind med ekstra 108 kvadratmeter, mens havens flisebelægning inviterer til et sommerliv uden de store forpligtelser. Poul Andersens Vej ligger i det rolige villakvarter nord for centrum. Fra hoveddøren er der ikke mere end 200 meter til banegården med tog og busforbindelser. Meget mere end et par minutters gang er der heller ikke til Lystanlægget, sygehuset, Nørreport Centret og bylivet i gågaden. Afstanden til Rolf Krake Skolen er 650 meter, ligesom kvarteret har børnepasning og idrætsfaciliteter. Villaen er arkitekttegnet og opført i 1962. En renovering af de helt store blev gennemført i 1997, hvor villaen fik nyt tag, nye kviste, nye gulve - ja, så godt som alt fik en omgang. I samme forbindelse blev boligen udvidet - med blandt andet en lyskarnap - til den aktuelle størrelse. Takket være løbende vedligeholdelse er de mange kvadratmeter i god stand. Energimærket er et pænt C. Arkitekturen er præget af talrige og store vinduespartier. Flere rum er udstyret med højtplacerede og bueformede glasflader. Lysindfaldet kommer fra alle verdenshjørner og sætter en rar stemning i villaens mange rum, der alle holder gode størrelser. Den betonstøbte kælder har god loftshøjde og inddækkede lyskasser, hvor glasafskærmningen er elektrisk styret. Rumdelingen i kælderen, der har egen indgang, giver blandt andet kontor, gildesal, hyggerum, bryggers og køkkenfaciliteter. Ud for stuen tilbyder en elektrisk markise skygge, mens der omkring villaen er mange hyggelige solkroge. Belægningen af fliser virker som én stor og sammenhængende terrasse, der er omkranset af hæk. Foran villaen giver indkørsel og carport plads til en håndfuld køretøjer. Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.