Efter en totalrenovering, der blev afsluttet i oktober 2020, er denne etplansvilla på Risvænget 11 i praksis så god som ny. Det store løft er foretaget med fokus på materialer fra øverste hylde, ligesom villaen med store vinduespartier og en ny rumdeling er åbnet mod lyset. Villaen henvender sig med andre ord til den kvalitetsbevidste familie, hvor medlemmerne kan flytte ind som de første og nyde den moderne stil, der breder sig over 172 kvadratmeter. Det høje niveau videreføres på fineste vis af adressen på Risvænget 11, der giver hurtig adgang til Ådalens natur og Holstebros centrum. Villaen ligger i Vængerne, hvor vejene er lukkede og uden gennemkørende trafik. Vængerne grænser op til Storå og Ådalens smukke ruter i det grønne med mulighed for at runde den lokale golfbane. Fra det børnevenlige kvarter er der stisystem til skole og fritidsaktiviteter, ligesom stierne fører til de mange tilbud i byens hjerte. Udgangspunktet for renoveringen var en klassisk gulstensvilla fra 1970’erne. Kun ydermure, sokkel og spær er tilbage – resten er nyt. Udefra opleves det med hvidskurede facader, sorte vinduer og sort paptag, der giver boligen et moderne og smukt ydre. Inde i villaen opleves det med genveks-anlæg samt gulvvarme overalt. Alle lofter er udstyret med troldtekt, der også er ført ud i carporten. Villaens moderne udtryk understreges af energimærket, der er et flot A. Planløsningen er præget af dejligt åbne rum som køkken, alrum og stue, der sammen former en familievenlig opholdsafdeling. Hertil kommer bryggers, to badeværelser og fire gode værelser. I værelser og opholdsrum prydes gulvene af egelaminat. Køkkenet er en smagfuld Svanemodel, mens biopejsen i stuen bidrager med ren hygge. De store glasflader i stuen giver markante lysindtag og inkluderer en skydedør. Den lukker op til en stor sydvendt terrasse og til haven, der er i tråd med villaens ånd er nyanlagt. Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.