Tilbagetrukket på en solrig 700 m2 grund i et attraktivt kvarter ligger denne fine etplansvilla. Villaen er oprindelig fra år 1955 men løbende delvis moderniseret og desuden tilbygget i år 2016 med den skønneste opholdsstue og 2 ekstra værelser. Således fremstår huset i dag nutidig i stilen kombineret med original charme. F.eks. ses lofter til kip, kombinerede rå og vandskurede vægge ligesom oprindelige delvis mørktræsdøre og en vindueskarnap med bevaret blyindfattet glas m.m. Hvidpudsede facader, udskiftede eternittagplader og stort set alle vinduespartier samt yderdøre.
I alt 162 m2 hvor man fra en dejlig ugeneret overdækket terrasse træder i husets bryggers. Fordelingsgang til totalrenoveret smagfuldt badeværelse med brusekabine, badekar og gulvvarme under et smart antracitgrå epoxygulv. Originalt lille gæstetoilet samt 2 regulære værelser på hver ca. 11-12 m2. Dejligt og åbent køkken/alrum med rå murstensvæg bag installeret hyggelig brændeovn. I åben forbindelse med tilbygget opholdsstue, hvor der er lofter til kip og et fantastisk lysindfald fra indtil flere vinduer til gulv. Yderligere 2 værelser - heraf det største med rå murstensvæg og egen indgang. Et godt rum til f.eks. hjemmearbejdsplads eller det foretrukne teenageværelse.
Nem have med stor græsplæne, haveskur og legeområde for børnene, hvor der bl.a. er gyngestativ. Desuden en stor overdækket fliseterrasse, hvor man kan sidde ugeneret og i læ.
Kvarteret er meget efterspurgt på grund af den kombinerede tilbagetrukne ro og korte afstand til centrum. Turen til centrum kan bl.a. tages via en dejlig gårute igennem byens anlæg med grønne områder, søer og friluftsscene m.m. Lukket vej langs med Lægård Bæk og desuden forbundet med trygge stier til f.eks. vuggestue, børnehave, friskole og den populære Rolf Krake skole som går til 9. klassetrin m.m...
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.