I et roligt kvarter centralt i Sørvad venter denne velindrettede og flot istandsatte villa på at slå dørene op for nye ejere. Her får I en lys og meget indbydende bolig med fire værelser og et dejligt køkken-alrum, hvor der er masser af plads til, at hele familien kan samles. Der medfølger en skøn have, og med terrasser på begge sider af huset får I de bedste betingelser for sol og udendørsliv.
Beliggenheden er perfekt for børnefamilien, der gerne vil bo nær skøn natur og stadig have alle dagligdagens fornødenheder lige ved hånden. Sørvad har et godt lokalmiljø med et rigt foreningsliv for alle aldersgrupper og en velfungerende skole fra 0.-9. klasse. Der er masser af pasningsmuligheder til børn takket være byens mange dagplejere, vuggestue og børnehave. Fra adressen er der kort gåafstand til skole, kultur- og idrætsfaciliteter samt et grønt område med legeplads, multibane og boldbaner. Der er skov og grønne områder nær boligen og kort afstand til offentlig transport og indkøbsmuligheder. Endelig er der kun omkring 10 minutters kørsel til Holstebro.
Villaen er opført i 1964 og er blevet løbende vedligeholdt og renoveret. I 2019 gennemgik huset en større renovering, hvor facaden blev vandskuret, og der blev lagt nye terrasser og ny stensætning. Inden for blev husets opholdsrum ved samme lejlighed omdannet til et stort moderne køkken-alrum med Svane-inventar, Troldtekt-loft med spots samt nyt gulv.
Når man træder indenfor i boligen, mærker man med det samme den lyse og venlige atmosfære. Boligens naturlige hjerte er det store køkken-alrum, der ligger i åben forbindelse med opholdsstuen. Her findes også husets pillebrændeovn, som giver en fantastisk varme.
De fire værelser ligger placeret med to på hver side af de fælles opholdsrum, hvilket gør det let at etablere separate ”afdelinger” for børn og forældre. Endelig er der et badeværelse og et bryggers.
Ring og bestil en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her