Prisbillig bolig i Ydby - tæt ved skole, hal og skoven.
Boligen er opført i 1932 i 2 plan med eternittag og med mange udskiftede trætermovinduer. Boligen er på 80 m² i grundplan samt en 1.sal på 56 m², hvoraf BBR oplyser, at 14 m² er udnyttet - dog findes der på 1.sal ialt 3 værelser.
Nem grund på 666 m² med græs og læhegn + stor carport og fint baghus/udhus.
Boligen opvarmes med oliefyr og med velfungerende brændeovn. Murværk trænger mange steder til renovering/omfugning.
Indeholder: Stor entré med trappe til 1.sal. 1 lille værelse/kontor. Regulær stue med brændeovn og med flot udsigt mod fjorden, langt mod syd. Ældre køkken med ældre inventar. Badeværelse med hvide fliser i 60´er stil og med bruser. Stort soveværelse med gulvtæppe.
1.salen består af: Repos. 3 værelser i forskellige størrelser. Der fremgår kun 1 værelse på BBR.
Baghus med bagindgang, klinkegulv, oliefyr samt plads til vaskesøjle. Bagerst hobbyrum med god plads.
Redskabsskur, hvor olietanken står samt stor carport med plads til brændeopbevaring
Køber gøres udtrykkeligt opmærksom på, at den fulde udnyttelse af 1.salen IKKE fremgår af BBR og dermed ikke er lovliggjort.
Haven er udlagt med græsplæne.
Den i salgsopstillingen oplyste finansiering kan ikke forventes opnået p.g.a. ejendommens lave udbudspris.
FREMVISNING: Såfremt du ønsker en fremvisning af ejendommen, er du naturligvis velkommen til at kontakte os, ligesom vi altid kan bidrage med yderligere oplysninger om ejendommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.