I bydes velkommen til Anemonevej 27, hvor denne regulære og mulighedsrige villa står og venter på jer. Her får I flere gode kvadratmeter fordelt på ét plan med et vedligeholdelsesvenligt og ugeneret haveareal, som henvender sig til alt fra den lille børnefamilie til parret og den enlige i alle aldre. Kom med indenfor!
Fra hoveddøren bydes I velkommen af en rummelig fordelingsentré, hvor der er plads til at stille skoene og hænge jakkerne, før I bevæger jer videre ind i boligen. Herfra er der adgang til et mindre gæstetoilet, et køkken med plads til en lille spiseplads samt den store stue, hvorfra der også er adgang til en skøn udestue, som sørger for at forlænge sommersæsonen. Det brede, sydvendte vindue med panoramaudsigt ud til haveområdet vil ligeledes tilføre rummet en masse lys og stemning, således stuen bliver indbydende og rart at opholde sig i. Hertil rummer hjemmet et bryggers med vaskefaciliteter, et stort badeværelse og to værelser, hvoraf I har mulighed for at etablere en væg i det ene af rummene, således hjemmet også kan tilgodese flerbørnsfamilien. Hjemmet fremstår i sin helhed velholdt med alle elementer i god stand, samtidig med at det inviterer til, at I som de kommende ejere sætter jeres præg på hjemmet efter egne ønsker og behov. Det kan være alt fra en klat maling her og der til udskiftning af både køkken og vådrum samt nedrivning eller etablering af ikke-bærende vægge. Her er det kun fantasien, der sætter grænser.
Villaen er opført i 1967 med et tidstypisk mørkt tag og en gulmuret facade, som prydes af store vinduespartier. Her får I glæden af et rummeligt udeareal med både en stenbelagt indkørsel, en garage, et delvist overdækket terrasse og en grøn plæne.
Ny fjernvarmeinstallation i februar 2023.
I kommer til at bosætte jer trygt og godt i et yderst attraktivt område i den nordlige del af Skive. Her er der ikke langt til hverdagens fornødenheder med under 900 meter til både skole, indkøb og institution; og I kommer heller ikke til at mangle hverken grønne eller maritime områder, da både Krabbesholm Skov samt Skive Fjord ligger blot 5 min. fra hoveddøren.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.