Nu har I mulighed for at flytte til dette hyggelige villakvarter på Lyngtoften og skabe det hjem, I drømmer om. I præsenteres for en gedigen rødstensvilla, hvis 101 kvm fordeler sig over et plan.
Når I ankommer til adressen, kan I se frem til en grund på 896 kvm. I vil straks føle jer hjemme, når I kører op langs den nyligt nyanlagte flisebelagte indkørslen, der baner vejen til carporten. Bagved denne er der indrettet med en fliseterrasse, hvor loungemøblerne kan stå, og dertil får I et redskabsskur til opbevaring af diverse værktøj. Haven er utrolig charmerende og ugeneret med en stor plæne, hvor I kan dyste i diverse havespil mod gode venner - og som prikken over i'et løber en bæk bagerst i haven, som understreger den naturskønne beliggenhed.
Boligkapitlet får for alvor lov til at begynde, når I bevæger jer indedøre. Her kan I udforske og være nysgerrige på jeres nye rammer, og den funktionelle entré med plads til vaske-/tørrefaciliteter åbner villaen op. Badeværelset er moderne og lyst med både toilet og brusniché. Huset indeholder to værelser, og den tidligere entré kan eventuelt indrettes til et hjemmekontor. Det dejlige køkken-alrum med gulvvarme er et oplagt samlingssted, hvor dagens højdepunkter kan vendes over spisebordet, og slutteligt venter en stor stue, hvor det bestemt er tilladt at flyde ud efter en travl dag. Det bør da også nævnes, at der nyligt lagt fjernvarme i huset.
Beliggenheden her i Brårup er utrolig attraktiv med nem adgang til skole, indkøbsmuligheder og den nye sø, hvor de mentale batterier kan lades op. Der er busforbindelser langs Brårupvej, som tager jer direkte til Skive med butikker, caféliv og skønne smagsoplevelser, der ligger blot få kilometer fra adressen. Endeligt er der gåafstand til Kulturcenter Skive, hvor I både finder sportshaller, badeland, motionscenter og biograf.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse