I et af Skives skønneste områder kan du nu erhverve dig nøglerne til dette håndværkertilbud, hvor der er mulighed for at sætte sit eget præg og evt. nedrive og bygge nyt. Villaen har en god placering blot få minutter fra havn og strand ved Skive Fjord, tæt på skole og der er heller ikke andet end 1,3 km. til Skive Midtby.
Ejendommen er opført i 1957, og den er klar til at få pustet nyt liv i sig. Den henvender sig derfor til køberne, der er på kig efter et sted, hvor de kan skabe drømmehjemmet - måske endda håndværkeren, der kan klare det meste af renoveringen selv. Villaen ligger på en kuperet grund, der tæller 630 kvadratmeter. Haven byder således på mange hyggelige niveauer med solrige hyggekroge, hvor man kan nyde en solskinsdag med den fineste udsigt over området. Boligen har et areal på 99 kvadratmeter og dertil kommer kælderen på yderligere 34 kvadratmeter - der være være oplagt at bygge til, eller man kan vælge at starte helt forfra.
Boligen byder indenfor til en planløsning med en fordelingsgang i centrum, der giver adgang til hele hjemmet. En charmerende retrostil præger alle rum, der samtidig har en god størrelse. Boligen fordeler sig over et spisekøkken, en stor stue, udestue, tre værelser og et badeværelse. Derudover kommer et skur til opbevaring samt hele kælderen, der byder på garage, fyrrum og vaskerum.
Med adresse på Sandbyvej venter en hverdag i rolige og trygge rammer, der på unik vis samler byliv og natur. Krabbesholm Skov ligger nærmest som en ekstra baghave og bagved den finder man fjorden og den lange kyststrækning med både havn og strande. Alligevel er der kun 15 minutter gåtur til Skive Midtby, der huser alt, hvad man har brug for. Her er specialforretninger, kædebutikker, cafeer, restauranter og indkøbsmuligheder. Villaen ligger heller ikke andet end 750 meter ad stisystem og rolig villavej fra Skivehus Skole.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.