Villa i hjertet af Oddense
I hjertet af Oddense udbyder vi denne løbende vedligeholdte villa. Det er et rigtigt byhus med god plads, en lukket have, et tilhørende stort udhus og et dejligt værksted bagtil. Alt i alt et oplagt hjem til børnefamilien og i det hele taget til jer med store armbevægelser. Ejendommen har stået her siden 1897, og den har endnu sin klassiske charme over sig med den lyseblå facade og hvidrammede sprossevinduer.
Det tilhørende store udhus var i gamle dage brødudsalg, og senere er det blevet brugt som dagpleje – anvendelsesmulighederne er med andre ord mange. Hele grunden er godt 1.000 kvadratmeter stor, og det giver også plads til en bred indkørsel, en garage, et godt værksted og en dejlig have. Sidstnævnte er mestendels udlagt med græs ud over nogle hyggelige terrassearealer med læ og delvist overdække. Der er god plads til familielivet og til hobbyer.
Soveværelser er der fire af, og hjemmets to brusebadeværelser fordeler sig på hver sin etage – det ene kommer også med badekar. Spisekøkkenet ligger lige ud til terrassen, som bliver sommerens samlingspunkt, og her er lagt gulve i sildebensmønster, mens der i den tilstødende vinkelstue er charmerende fletparket. Stuen giver plads til selv et langt spisebord og rolige tv-aftener, og dér sørger pillebrændeovnen desuden for en ekstra dimension af hygge. Oddense bryster sig af sit særligt gode fællesskab. Deraf tilnavnet Fællesskabets By.
De lokale ildsjæle har i sin tid selv etableret en børnehave og en idrætshal, og de sørgede også for, at der endnu er en min købmand – den ligger lige om hjørnet herfra. Oddense Børneunivers, som både rummer børnehave, dagpleje, SFO og skole fra 0.-6. klasse, ligger godt fem minutters gang herfra, og mens nogle vil elske landsbyens muligheder for kreativt håndværk og høj puls i idrætsforeningen, så vil andre sætte stor pris den fantastiske natur i Salling, som omgives af Limfjorden. Endelig kan I nå bylivet i Skive på ti min. i den ene retning og Nykøbing Mors på et kvarter i den anden.
Økonomien i boligen
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.
Kontakt

Kontakt
Torben Kuipers Christensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Skive Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret