Naturskøn beliggende og gennemmoderniseret ejendom på landet med skoven som nærmeste nabo. Drømmer du om en lys og indflytningsklar ejendom med en skøn stemning så er denne ejendom et kig værd. Der er mulighed for dyrehold.
Boligen er indrettet med entre med klinkegulv og god plads til garderobe. Køkkenet er i hvid højglans med kompositbordplade, underlimet silgranit vask og alt i hårde hvidevarer, der er integrerede. I alrummet får du stor spiseplads med dør til vestvendt terrasse. Hyggelig stue med akustikloft til kip og kig til 1. salens mulitirum, brændeovn og med dør til udestue som har nyere energitermoruder- og loft. Her kan foråret nydes fra de tidlige solstrejf og sommeren forlænges til langt ud på efteråret. Derudover er her lyst badeværelse med bruseniche og spabad, gæstetoilet, 2 værelser og baggang/vaskerum med skabe.
Førstesalen er indrettet med stort og rummeligt soveværelse, 1 mindre værelse med udgang til altan, samt åbent repos, som kan benyttes som multirum for familien.
Ejendommen opvarmes med stokerpillefyr som suppleres med energivenlige solceller og varmepumpe samt brændeovn.
Værkstedet er isoleret og har gulvvarme, garagen er ligeledes isoleret og kan opvarmes m. oliefyr. Herudover er der fyrrum og udhus, så ejendommen giver gode muligheder for at dyrke pladskrævende hobby.
Her er god plads til, at hele familien kan udfolde sig og nyde det gode liv på landet, med kun ca. 1 km. til fjorden.
Der kan evt. tilkøbes 1,6 ha. frijord til ejendommen. Ejendommen kan evt. anvendes som Flexbolig - forhør ved mægler.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.