Leder I efter den helt perfekte retrætehybel, der både kan fungere som den lille families nye hjem eller blot som et lejlighedsvist fritidshus? Så tag endelig et kig nærmere på denne perle af en villa, der er spækket af ældre charme og landlig idyl. Har man en kærlighed til det tidlige 1900’s byggestil med lave lofter og fritlagte bjælker, eller drømmer man derimod om et billigt hus til istandsættelse, er denne naturskønt beliggende bolig tæt på strand og natur måske det helt rigtige.
Huset går under navnet ”Æ striwed hus” sagt på godt nordjysk, og det er – ganske rigtigt – flot istandsat udvendigt med nyere tag, sommergul maling og hvide striber. Fjordvej nr. 41 spænder blot over 82 kvadratmeters bolig, og den intime villas indretning egner sig ideelt til det førstegangskøbende par, seniorerne eller familien, der ønsker at tilbringe ferierne tæt på hinanden.
Ejendommen indledes af en parkeringsplads til familiens køretøjer og videre om til et skønt, grusbelagt terrasseområde. Her kan man anvende pladsen helt efter behov, og foran hoveddøren venter en lille, overdækket terrassehyggekrog til at nyde en kop morgenkaf’ i. Bag huset venter jer et 14 kvadratmeters udhus samt en større have, der med en kærlig hånd og en god plæneklipper har masser af potentiale til at danne rammerne for boldspil såvel som afslapning i solen.
Inden døre byder det stribede hus på en entré, der leder videre ind til bryggers mod højre og husets soveværelse med indbyggede skabe til venstre. Ligefremme ligger badeværelset, der er af rummelig karakter med både badekar og god skabsplads. Husets køkken er opført i lyst træ, hvilket fuldender det landlige look, og stilen videreføres i den rummelige stue, hvor der både er plads til spisebord og sofahjørne på de flotte plankegulve. Centralt placeret i stuen står en brændeovn, og huset opvarmes også af varmepumpe.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her