I Hasle kan I nu købe denne indflytningsklare etplansvilla på 149 kvadratmeter, perfekt til børnefamilien. Huset er bygget i 1970 i gule mursten og har nyere, fladt tag. Boligen er flot istandsat og fremstår lys og moderne. Til huset hører desuden en bred indkørsel, garage og disponible rum.
Indenfor får I et nyere køkken med hvide, grebsfrie elementer, lys bordplade og mulighed for en mindre siddeplads i det ene hjørne. Køkkenet ligger i åben forbindelse til vinkelstuen, hvor der er fin plads både spisesektion og sofaarrangement og masser af naturligt lys fra den store glasvæg ud mod udestuen. Hertil får I fire gode værelser, et moderne badeværelse med store, mørkegrå fliser og opmuret badekar og et nydeligt gæstetoilet. I det praktiske bryggers er der desuden ekstra badefaciliteter i form af brusekabine.
Gennem den dejlige udestue med store vinduespartier og ovenlys kommer I ud i den ugenerede have. Denne byder på flere små terrasser omkranset af fine blomsterbede, som er forbundet af en god plæne og rummer flere høje træer, frugttræ og diverse buske og blomsterbede.
Med sin gode placering i Hasle får I et hjem tæt på alle fornødenheder. Børnene kan nemt selv cykle til Hasle Skole, som ligger 650 meter fra boligen, og daginstitution, indkøbsmuligheder og offentlig transport ligger alt sammen i gåafstand fra huset. Her får hele familien gode muligheder for at leve en aktiv livsstil med sportsfaciliteter i nærheden, og kun en kort køretur til Botanisk Have, Bellevue Strand og Marselisborg Dyrehave. De voksne får desuden nemt ved at pendle til og fra arbejde med hurtig tilgang til ringvejen og motorvejen og kun en enkelt bustur fra Aarhus C.
Kontakt os for fremvisning af denne familievenlige villa.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse