Indflytningsklar murermestervilla – eventyret begynder her
Der var engang en villa i hjertet af Åbyhøj med klassisk murermestervilla-charme, herskabelige detaljer og eventyrlige stuer, hvor solen strømmer ind og skaber en sjælden ro. Villaen står her endnu – smukkere end nogensinde – og den kan lige nu blive din. Du bor på en stille villavej med kort afstand til både Aarhus midtby, Brabrandstien og skoler – og selvfølgelig alt det, som Åbyhøj er kendt og elsket for.
Villaen er opført i 1932 i røde tegl med rødt tegltag og hvidmalet sokkel. Den er opbygget med symmetri og enkel elegance, som var typisk for perioden, og har et let herskabeligt udtryk med markeret gesims, balustrade på altanen, trappenedgang med smukt udformet rækværk og et indgangsparti, der byder velkommen. Gennem tiden er den flot vedligeholdt med velvalgte kvalitetsmaterialer, der matcher den klassiske arkitektur og værner om historiens vingesus.
Det klassiske udtryk fortsætter indenfor: Høje paneler, stuklofter, radiatorskjulere og smukke rosetter sætter scenen, mens den moderne indretning og opdaterede materialer gør huset helt klar til at flytte ind i. Køkkenet er enkelt og nordisk med fransk dør ind mod stuen, og i stueplan får du flere skønne opholdsrum – herunder en fantastisk tilbygget stue fra 2023 med flot udsigt gennem store vinduer samt et skønt integreret orangeri med vinranke. Etagen rummer også et gæstetoilet og et soveværelse.
De to resterende soveværelser ligger på første sal sammen med et toilet, mens kælderen rummer bryggers, et stort badeværelse med badekar og brus samt tre disponible rum med mange anvendelsesmuligheder. Fra det største soveværelse er der direkte udgang til en udsigtsaltan, hvor man kan nyde områdets grønne haver, tegltage og fredelige atmosfære.
Haven er ugeneret og hyggeligt anlagt med flere kroge til leg, grill og solskin. Fra både den førnævnte stue med sprossevinduer og havestuen kan man gå direkte ud og nyde sommerlivet på den store, nyetablerede træterrasse, der breder sig ud med en flot integreret trappe, der forbinder den med boligen. Til ejendommen hører også en god garage på 39 m2.
Er det dig, der skal skrive de næste mange kapitler i eventyret om H.C. Andersens Vej 46? Så kontakt Nybolig for en fremvisning.
Økonomien i boligen
Skal vi ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Ulrik H. E. Petersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Århus Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret