I et roligt og attraktivt kvarter i Odder står denne velplacerede etplansvilla indflytningsklar til en ny børnefamilie. Her får I et gennemrenoveret hjem med hele seks værelser, fremragende opholdsmiljøer og en dejlig have samt nærhed til alle familiens dagligdagsbehov.
Stort set stod kun væggene tilbage fra det originale hus fra 1980, da der i 2016 blev foretaget større renoveringer. Således overtager I et moderne hus med nyinstalleret el, vand og ventilationsanlæg samt gulvvarme og akustiklofter overalt. Et par år senere blev der bygget yderligere til, og udendørs får I en garage og et velisoleret skur med en varmekilde.
Især opholdsmiljøerne tiltrækker sig opmærksomhed, hvor det stilrene Vordingborg-køkken med grebsløse elementer og integrerede hvidevarer bør fremhæves. Udover rigelig skabsplads får I en æstetisk stænkplade ved kogezonen, og midt i køkkenet står et vinkøleskab og en spisesektion.
Dernæst ligger den store stue med rå detaljer i form af en cementvæg og blottede mursten, og herfra leder Moland Wideplank egegulve til i alt tre værelser, hvoraf det ene har badeværelse en suite med dobbelte håndvaske.
I den anden ende af huset ligger et praktisk bryggers, endnu et badeværelse og de tre resterende værelser, der alle har indbyggede skabe.
En terrassedør i stuen leder jer ud på en fliseterrasse, der på fordelagtig vis vender mod syd og giver jer masser af solskinstimer. Haven er gjort nem at holde med en plæne og omkransende hække.
Fra adressen tager det kun fem minutter at gå til daginstitutioner, Parkvejens Skole og Spektrum Odder, som tilbyder svømmehal og sportsaktiviteter for børn og voksne. Derudover har byen et væld af specialbutikker, spisesteder og dagligvareforretninger, og fra Odder Station forbindes I nemt med Aarhus, Skanderborg og Horsens med offentlig transport. Der er ligeledes masser af udflugtssteder i nærheden, såsom Vejlskov og Bjørnegrotten.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.