Nu kan I skabe den tilværelse, I altid har drømt om i denne smukke og imposante ejendom, hvor en central beliggenhed i Odder følger med. Bussen til Århus kører 100 meter fra ejendommen. I får fornøjelsen af 157 veludførte kvadratmeter foruden en yderst anvendelig kælder på 78 m², hvoraf 25 m² er godkendt til beboelse. Udelivet kan nydes i den skønne have, på de tre terrasser eller altanen. Dertil hører en carport og et stort skur med støbt gulv..
Villaen byder jer velkommen med et pænt ydre af changerende, gule sten og rødt tegltag, og inden døre åbenbarer sig et mindst lige så velgjort interiør med gode, lyse rum og en behagelig atmosfære. Særligt stuerne, der er delt i to afsnit, præsenterer sig som boligens ideelle opholdsmiljø med brændeovn, og hvor de vældige vinduer på husets sydligste facade beriger rummet med dagslys og udsigt over haven med rigt fugleliv. Der er ligeledes god gennemgang ind til køkken-alrummet, som afslører et nydeligt køkken med rum til spiseplads.
Endvidere byder stueplanet på et gæstetoilet, mens to værelser og et badeværelse med gulvvarme befinder sig på førstesalen. I tilknytning til det ene værelse finder I tilmed en altan, der får sol fra syd, ligesom der her er en pragtfuld udsigt over haven, hustagene i nabolaget og skovarealet ved Rathlousdal. Nederste etage råder dertil over tre særdeles præsentable og brugbare rum, et værksted, et vaskerum samt endnu et gæstetoilet. Foruden altanen på førstesalen står den velanlagte have og fliseterrasserne til rådighed med ideelle betingelser for frisk luft og sol hele dagen lang.
Med bopæl på Solvangsallé 11 er I garanteret en familievenlig beliggenhed nær skoler, fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder. Samtidigt har I let til fredfyldte gåture i de skovklædte arealer lige syd for matriklen, og så kan I tilmed komme til stranden på mindre end et kvarter.
Alt i alt får I pragtfulde forhold, hvad angår både bolig, beliggenhed og have.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.