Bare en smule syd for Hinnerup Centrum ligger denne familievenlige villa på 273 veldisponerede kvadratmeter, der fordeler sig over to etager, hvortil 37 af dem må bruges til erhverv som f.eks. dagspleje eller kontor. Denne fortrinlige ejendom kombinerer fred, ro og smukke omgivelser, og I kan se frem til en hverdag, der hjælpes på vej af nærområdets mange fordele.
Huset centrerer sig omkring store, behagelige opholdsrum, som gør sig gældende for såvel stueplan som førstesal. Opholdsmiljøet i stueplan findes ved køkken-alrummet med et tidløst køkken og et lysfyldt alrum samt den store stue, hvor familien kan samles foran den knitrende brændeovn, mens favoritfilmen kører i baggrunden. Spindeltrappen fra stuen i huset nederste niveau fører jer direkte op til førstesalens stue med blottede loftsbjælker og tagvinduer. Det er næsten umuligt at blive uvenner over værelsesfordelingen, da villaen rummer to værelser i stueplan og fem værelser på førstesalen. Desuden bliver de travle morgener hjulpet godt på vej med et badeværelse på hver etage, således der ikke skal møves og skubbes for at komme til tandbørsten eller brusebadet.
Den 1.095 kvadratmeter store grund er et kapitel for sig, og når I ankommer til adressen, bliver I mødt af en rummelig indkørsel. I forhaven ligger den sydvendte terrasse med et overdækket stykke, hvor førstesalens altan gemmer sig. Baghaven er helt fortryllende med en vestvendt træterrasse samt en hyggelig skovsti, der tager jer tid havens nederste stykke. Gennem havelågen passeres den lille græsindkørsel og broen over bækken, hvorefter alle områdets faciliteter er lige for dine fødder. I øvrigt er det i disse oversvømmelsestider værd at bemærke at vandet er forblevet i i bækken under såvel 3 x skybrud samt voldsomt snevejr.
Beliggenheden er perfekt til børn og forældre, da I finder Rønbækskolen, fodboldbaner, Hinnerup-Badet, sportshal, padel- og tennisbaner samt børnehaver inden for en radius af få hundrede meter, med stisystemer til at følge jer sikkert frem. Der er én kilometer til Hinnerup Station med direkte forbindelse til Aarhus, Viborg og Struer, og det ugentlige indkøb ligger også inden for en overskuelig afstand.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse