Nu kan I få plads til hele den store familie i denne rummelige villa i Sabro. Der er tale om en vaskeægte familievilla i halvandet plan med hele syv værelser, et spisekøkken og to stuer, hvoraf stuen på førstesalen giver jer en dejlig udsigt fra den overdækkede altan. Derudover venter jer en solrig have og en beliggenhed i et attraktivt kvarter på en lukket vej med stisystemer og kort afstand til skole, dagtilbud og indkøb. En køretur i bil på omkring et kvarter bringer jer til Aarhus.
I ankommer til murstensvillaen fra 1972, hvor den lange, flisebelagte indkørsel munder ud i en carport. Indenfor møder I et hjem på 182 kvm, der præsenterer sig lyst, velholdt og meget indbydende. Stueetagen, der er nymalet og med vinduer fra 2010, indeholder en bred fordelingsgang med adgang til fire af hjemmets syv værelser, gæstetoilettet og badeværelset. De to sidstnævnte er holdt i en original stil med farverige fliser på væggene. Badeværelset har både en muret bruseniche og et badekar. De fire værelser i stueetagen er med nye parketgulve.
Videre finder I spisekøkkenet med tidløse, hvide elementer, som er placeret i en U-form med grå bordplader og integrerede hvidevarer. I modsatte ende af køkkenet kan I stille spisebordet nær døren til bryggerset, mens den tilstødende stue kan indrettes med et langbord og et sofaarrangement nær brændeovnen. I stuen kan I trække den brede skydedør til side mod udestuen.
Fortsætter I til førstesalen, træder I straks op i yderligere en stue, som ligeledes har en brændeovn. Herfra er der det fineste udsyn takket være de store vinduespartier og den overdækkede terrasse. Etagen fuldendes af de sidste tre værelser, hvor det ene har et disponibelt rum.
Udenfor leves sommerhalvåret i den sydvendte have, der, foruden udestuen, består af græsplæne, en fliseterrasse og flere frodige bede. I får sågar en flagstang, så I kan hejse flaget på mærkedage.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse