Glæd jer til at se nærmere på denne harmoniske villa på Markusvej 11 ved Sabro. Her kan I kombinere drømmen om et liv på landet i naturskønne omgivelser, men stadig tæt på hverdagens nødvendigheder. Oveni følger også et udhus med ekstra disponible kvadratmeter og et utal af muligheder.
Jeres kommende bolig ligger ikke langt fra motorvejen eller Sabro, Hammel og Hinnerup med dagligvarebutikker og pasningstilbud. Derudover stopper skolebussen næsten lige ved jer.
I ankommer til den elegante villa fra 2009, der toner flot frem i landskabet omgivet af åbne marker og med en hyggelig, solrig have til de lune måneder. Bilen parkeres i carporten og indenfor, møder I 208 m2 fordelt over halvandet plan. Huset opvarmes med jordvarmeanlæg og vinduerne er forsynet med energiglas, mens gulvvarmen i stueplan, centralstøvsugeren og ventilationsanlægget forsøder tilværelsen sammen med de indbyggede Bose-højtalere.
Hele huset emmer af charme og alt fremstår meget indbydende med en stilren indretning komplementeret af et varmt lysindfald. I stueplan finder I stuen med en Contura-brændeovn fra 2018 og franske døre til køkken-alrummet, som tilsammen danner familiens primære opholdsrum. Det tidløse, hvide Kvik-køkken er tosidet og ledsaget af matchende bordplade samt integrerede hvidevarer. Etagen fuldendes af et badeværelse med en muret bruseniche samt et værelse og det praktiske bryggers.
På førstesalen fører reposen til yderligere tre værelser med loft til kip og fritlagte hanebånd og Velux-ovenlysvinduer i det ene værelse. Der er også to walk-in-closets og et badeværelse med gulvvarme, en muret bruseniche og et spabad med indbygget varme og lys.
Udforsker I dernæst det isolerede, opvarmede udhus på 53 m2, så finder I halvandet plan med et disponibelt rum, en stue, et køkken og et badeværelse med et vaskesøjle. Herude kan I have liberalt erhverv eller teenageren kan få et frirum med plads til vennerne.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.