Med en smuk udsigt til en sø fra flere rum ligger denne nyere villa fra 2015 i et stille og børnevenligt område i Buskelund. Villaen er opført i et plan og har en funktionel indretning, der er fordelt ud på 167 kvm. Den ligger med en smuk udsigt på en spændende grund, direkte ned til en sø, så her kan man opleve et rigt dyreliv, også i haven.
Området er naturskønt og ligger tæt på skoven. Her er veletablerede stisystemer, der fører til skoler, pasningstilbud, sportshaller og udendørs idrætsanlæg m.m. I området er der tillige flere dagligvarebutikker i cykelafstand, og skal man pendle, er der kort til motorvejen mellem Aarhus og Herning uden, at man dog er generet af støj. Derudover er det nemt at tage en bus til byens faciliteter, skoler og uddannelsesinstitutioner.
Denne villa egner sig rigtig godt til familielivet med god plads til hverdagslivet, gæster og legekammerater. Her er en god rumfornemmelse, og der er en god loftshøjde på 2,4 meter, hvor troldtektlofterne er med til at give en god akustik. Her er anvendt gode gedigne og holdbare materialer. På gulvene ligger der store eksklusive spanske klinker, Tarkett lakeret trægulv i stuen samt Ege tæpper på værelserne. På væggene ved badekar og kogeplader er der italienske klinker. Derudover er der gulvvarme, ventilationsanlæg og lavenergiruder m.m.
Planløsningen byder på et lyst køkken-alrum med dobbelt fransk dør til opholdsstuen, en lækker forældreafdeling med walk-through garderobe og udgang til terrasse, badeværelse med badekar/bruseniche, tre store værelser, heraf to med skabe, et kontor samt bryggers med opbevaringsplads og endnu et badeværelse. Det stilrene køkken er fra Designa med hvide elementer med granitbordplader, en køkken-ø og et stort amerikanerkøleskab. Fra køkken-alrum og stue kan man nyde den smukke udsigt til søen, hvilket også gælder fra den store træterrasse, der også er udgang til.
Den arkitekttegnede have er let at holde. Her er frugttræer, planter, blomstrende buske og blomster, der giver farve til haven hen over årstiderne. Til villaen hører tillige en dobbelt carport med integreret udhus, et cykelskur, og der er overdækket tørreplads samt flisebelagte udearealer til udeaktiviteter.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.