Skal man udpege et enkelt rum, hvor hele denne ejendoms sjæl og charme virkelig fornemmes til fulde, så må det blive husets flotte køkken-alrum. Det ligger i en del af ejendommen, som blev bygget til i 2013, og alle de løbende optimeringer af villaen er foretaget med stor respekt for den oprindelige stil fra 1954.
Foruden charmen skal køkkenet også fremhæves for sine moderne bekvemmeligheder som eksempelvis det store amerikanerkøleskab, de to ovne og gulvvarmen. Dertil kommer, at her er plads til at samle hele familien, og at rummet får lysindfald fra hele tre verdenshjørner samt to ovenlysvinduer, så her er en skøn, lys atmosfære. I husets vinkelstue er der ligeledes både masser af dagslys og god plads, og stueplan rummer derudover entré og to badeværelser, hvor af det ene er totalrenoveret i 2015 og med både badekar, bruser og gulvvarme. På første sal finder I tre værelser, og i hele kælderplan er der nyere gulvvarme. Derudover byder kælderen på to gode ekstrarum med mange anvendelsesmuligheder, bryggers, praktisk viktualierum samt egen udgang til haven. Udendørs venter lige så fine rammer som dem, I kan glæde jer til at nyde inde i boligen, for haven ligger ganske ugeneret bag huset, så her er hverken indkig eller trafikstøj. Det er især havens 20 m2 store orangeri, som er færdigbygget i 2019, der løber med opmærksomheden, for det udgør en perfekt ramme om de fælles hyggestunder på solskinsdagene lige fra det tidlige forår til langt ud på efteråret. Med så skønne rammer på hjemmeadressen kan det helt sikkert blive svært at løsrive sig – og derfor er det ekstra bekvemt, at alle Kjellerups gode tilbud venter inden for gåafstand fra adressen. Den lokale børnehave bliver endda jeres genbo, og I kan hoppe på bussen lige udenfor indkørslen. Der er bestemt heller ikke langt til byens smukke naturomgivelser, som I eksempelvis kan nyde med en gå- eller løbetur på stierne, der udgør Krabbes Grønne Ring. En ejendom som denne – med et nærmiljø som dette – skal opleves på første hånd for virkelig at få alle detaljer med. Kontakt os derfor allerede i dag og bestil en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.