Velindrettet etplansvilla i Levring
Bygaden 16 er adressen på denne dejlige etplansvilla, hvor I finder gode rammer til familielivet. Huset præsenterer sig flot ud til vejen med sin klassiske gulstensfacade samt hvide vinduer og døre. Der er en flisebelagt indkørsel, som byder jer velkommen til ejendommen, samt en integreret garage til den ene side. Indenfor venter jer 115 kvadratmeter, der blandt andet fordeler sig over et indbydende opholdsmiljø og værelser.Samlingspunktet i huset bliver hurtigt det store opholdsrum med åben forbindelse fra køkkenet til dagligstuen. Køkkenet består af hvide skabselementer med en mørk bordplade, og her er der rigeligt med plads til at indrette en afdeling til spisebordet og en anden til sofaarrangementet. Udestuen ligger også i sømløs forbindelse og har både udsigt til haven og de grønne omgivelser på den anden side af hækken.Værelsesafdelingen rummer tre lyse værelser, der kan danne rammer om soveværelser til store såvel som små, samt et badeværelse. Derudover er der et funktionelt bryggers til vasketøjet.Fra udestuen træder I direkte ud på den vestvendte fliseterrasse med plads til havebord og grill, og haven har en græsplæne der er overskuelig at vedligeholde samt fine bede og enkel beplantning. Bosætter I jer her, får I et hjem i et roligt område, men stadig tæt på hverdagens mange gøremål. Kjellerup ligger få kilometer fra boligen, og her er der både skole og indkøbsmuligheder, mens der er en daginstitution i gåafstand fra adressen. Samtidig er der kort afstand til det nærmeste busstoppested og skal turen gå til Silkeborg, har i 25 minutter derind.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Peter Haugaard Andersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse