Leder I efter en lys og veldisponeret villa, hvor der er plads til hele familien eller en drøm om mere plads til at drive selvstændigt erhverv? Så tag et kig på den særlig bolig, som fra start til slut har holdt en rød tråd i indretning og tilgodeset det romantiske, hyggelige og unikke detaljer.
Villaen er opført i 1968 og fremstår som en velholdt familieperle, der løbende er blevet opdateret.
Indkørslen giver plads til parkering, og i det hyggelige havemiljø kommer idyllen særligt frem. Som en solrig atriumgård i læ fra vinden får I de bedste muligheder for at nyde udearealerne, alt imens det glaserede tegltag og de flotte vinduer, der alt sammen blev skiftet i 2007, skinner i solskinnet. Den afgrænsede have åbner sig op som en nydeligt anlagt oase, hvor der både er plads til frodige bede og hyggekroge. Døren går op og I træder ind i 185 m2 stor bolig, der fremstår indflytningsklar. Planløsningen tæller en lys entré med ovenlysvindue, Køkken er godt indrettet med massevis af flotte opbevaringsskabe og ovenlysvindue, to badeværelser, tre værelser, stuemiljø der bader i sollys takket være de store panoramavinduer, der inviterer haven indenfor og yderligere er der to multirum. Her sniger sig unikke detaljer ind i form af græskinspirerede søjler, der flere steder i boligen går igen som den helt særlige prik over i'et.
Husets nordfløj blev totalrenoveret i 2007, så der blev etableret lokaler til liberalt erhverv, men her blev der lagt tanker mod alternative planløsninger så der hurtigt kan der etableres flere værelser. I forbindelse med renoveringen blev der indlagt gulvvarme i hele fløjen og badeværelset med vaskesøjle og bruseniche blev indrettet på mest moderne facon.
Beliggenheden på Vestervangen 10 i Kjellerup er skøn af flere årsager. Der er nemlig adgang til et sikkert stisystem, der fører direkte til skolen, så de små slipper for at skulle krydse nogen veje, og samtidig bor I tæt på naturskønne arealer. Der er også kun få hundrede meter til børnehave samt indkøb, og på små otte minutter kan I gå til byens idrætshal.
Lyder alt dette som et hjem for jer? Så ring og hør nærmere allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.