Det er en på alle måder fantastisk ejendom, vi her har glæden af at præsentere for jer. For udover det helt åbenlyse – nemlig at I her får en super rummelig og stort set vedligeholdelsesfri villa med rigtigt mange muligheder – så ligger den også i et af de skønneste lokalsamfund, man kan finde.
Her i Svejstrup, midt mellem Skanderborg og Ry, er der et godt socialt liv, med mange både planlagte og spontane arrangementer året igennem. Det samme gør sig gældende på vejen, I kommer til at bo på, og i grundejerforeningen, så hvis I kommer til at kede jer, er det jeres egen skyld.
Den harmoniske og velindrettede bolig er i 2 plan og giver rig mulighed for at drive erhverv hjemmefra. Vi starter i stueplan, i entréen, som har gang og badeværelse samt adgang til selvstændigt og rummeligt bryggers. Desuden er her et stort og meget lyst køkken/alrum og stue i åben forbindelse og med udgang til have og terrasse på alle 4 sider! Endelig er her et godt, regulært værelse.
På 1. sal over boligen får I repos, soveværelse med skabsvæg, badeværelse samt 2 værelser. Også ovenpå garage- og erhvervsbygning får I en 1. sal, her med et meget stort multirum, som godt nok ikke er godkendt til beboelse, men alligevel giver jer rigtigt mange muligheder for anvendelse.
En meget stor, integreret garage rummer både biler og giver plads til værksted, og så er her et stort lokale, som i dag huser en frisørsalon. Det er naturligvis muligt at videreføre denne, men rummet er velegnet til snart sagt alle former for liberalt erhverv.
Den nemme have er dejligt ugeneret og I kommer til at bo lige ved et grønt område, som også huser boldbane og legeplads. Skolebussen kører hver time og standser lige ved jeres hjem, og med kun 10 minutter til Skanderborg og det halve til Ry får I kort afstand til det meste.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her