Prins Christians Vænge 10, Skanderborg Bakker 8660 Skanderborg
Moderne familievilla i eftertragtet kvarter – gennemtænkt indretning og skønne uderum
Velkommen til en indbydende og moderne villa i et af Skanderborgs attraktive og veletablerede kvarterer. Her får I en bolig, hvor arkitektur, funktionalitet og gode uderum går hånd i hånd – og hvor både hverdagens praktiske behov og ønsket om plads til samvær er tænkt ind.
Villaen er opført med sans for detaljen, og der er en fin sammenhæng i materialevalget, som går igen gennem boligen. Huset er opført af Lasse Larsen, der har fokus på gode og gennemtænkte boligløsninger, og det mærkes i både arkitektur, materialer og indretning.
Allerede ved ankomsten mærkes den gennemtænkte indretning. Der er et flot forløb og kig gennem huset, som først for alvor folder sig ud, når man træder indenfor. Her åbner boligen sig mod den lukkede og private have, og sammenhængen mellem hus og uderum bliver hurtigt tydelig. Fra entréen er der direkte adgang til det integrerede udhus, som er indrettet som et praktisk bryggers.
Boligens naturlige samlingspunkt er det flotte og rummelige køkken i åben forbindelse med alrum og stue. Et ovenlysvindue, store vinduespartier og den gode loftshøjde giver rummet en fantastisk oplevelse af lys, luft og rummelighed. Indvendigt fremstår huset flot, velholdt og indflytningsklart med et gennemført materialevalg i blandt andet køkken, badeværelser og gulve. Samtidig har boligen en lidt rå og moderne stil, som giver den kant og personlighed og skiller sig ud fra de mere traditionelle typehuse i området.
Herfra er der direkte adgang til boligens dejlige terrasser. Fra køkkenet kan morgenkaffen nydes på den mindre træterrasse, mens stuen åbner sig mod den store træterrasse, hvor en del er overdækket. Her er skabt et særdeles attraktivt uderum, der nærmest bliver en naturlig forlængelse af boligen – et sted til lange sommeraftener, gæster og afslappende stunder. Terrassen er samtidig helt privat og ugeneret med gode læforhold, så udelivet kan nydes i fred og ro. Den naturlige skråning i haven giver desuden et oplagt område til børnenes leg og bidrager til havens hyggelige og levende udtryk.
Boligen er indrettet med en god opdeling, der fungerer særdeles godt for børnefamilien og samtidig giver fleksibilitet gennem alle livets faser. I den ene del af huset findes et mindre fællesrum, tre gode værelser samt et badeværelse. I den modsatte ende ligger endnu et værelse, der oplagt kan anvendes som kontor, gæsteværelse eller endnu et værelse til et af familiens medlemmer, samt et dejligt soveværelse med skabsvæg og adgang til eget badeværelse. Den gennemtænkte planløsning giver både mulighed for fællesskab og for at trække sig tilbage, hvilket gør boligen velegnet til familien i både de travle børneår og senere livsfaser.
Udenfor fortsætter de gode kvaliteter. Til ejendommen hører en dobbelt carport samt et godt isoleret udhus med god plads til opbevaring og overdækning til cykler. Haven er overskuelig og nem at holde, men samtidig er der rigeligt med græsplæne til leg, boldspil og familiens udendørsliv. Kombinationen af den private terrasse, de gode læforhold og den naturlige skråning gør haven til et særligt attraktivt sted for både børn og voksne.
I bliver en del af et attraktivt og veletableret kvarter med grønne fællesarealer, legepladser og et stærkt nabofællesskab. Grundejerforeningen varetager blandt andet vedligeholdelsen af fællesområderne, hvilket giver jer en nem og bekvem hverdag. Samtidig er I en del af den overordnede grundejerforening i Skanderborg Bakker.
Beliggenheden er i sig selv en væsentlig kvalitet. Her kan I gå eller cykle til både Skanderborgs hyggelige bymidte, dagligdagens indkøb og de naturskønne omgivelser. Togstationen nås på få minutter på cykel, og herfra tager toget jer til Aarhus på omkring 12 minutter. Også Horsens, Vejle og resten af Østjylland er let tilgængelige.
Prins Christians Vænge 10 er med andre ord en bolig for jer, der ønsker mere end blot et hus. Her får I en moderne og veldisponeret villa, attraktive opholdsrum, skønne terrasser og et ugenert udeliv – kombineret med en beliggenhed, hvor både natur, byliv og infrastruktur er inden for rækkevidde.
En bolig, der er oplagt til familielivet – og samtidig har den særlige kombination af kvalitet, beliggenhed og atmosfære, som gør den værd at opleve.
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Rådgivningen foregår hos
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Attraktiv beliggenhed
Skønne, private terrasser
Moderne familievilla
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingMartin Vinther
Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Vurderingskonsulent for Totalkredit, Køberrådgiver med tryghedsmærke
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om Skanderborg Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret