En familievilla med plads og beliggenhed ud over det sædvanlige. Hvis vi starter med beliggenheden, så er vi helt for enden af det lille vænge, og med et eng areal foran og til den ene side, er I næsten garanteret masser af fred, ro og store naturoplevelser.
Derudover kan I glæde jer over den meget korte og sikre skolevej; kun ca. 200 meter er der til skolen, som nås via det gode stisystem, helt uden at nogen større vej skal krydses. Endelig skal det med, at der kun er 100 meter til byens købmand, så dagligvarerne er aldrig langt væk.
Kigger vi på det med pladsen, får I fem værelser i huset, som samtidig byder på en moderne, praktisk indretning med særskilt børne-/ungeafdeling og ditto til forældrene.
Først er her en entré, som åbner til det store, lyse og indbydende køkken/alrum i åben forbindelse med stuen. Til den ene side er føromtalte forældreafdeling med soveværelse plus badeværelse, som rummer både bruseniche og hjørnebadekar.
I forbindelse med køkken/alrummet er endnu et værelse, som også vil være perfekt til hjemmekontoret, hvor der i forbindelse med dette er endnu et badeværelse. Begge badeværelser har i øvrigt håndklædetørrer installeret.
Endelig er her yderligere tre gode værelser, en lille mellemgang og så et stort bryggers. Overalt er der lagt vægt på et godt lysindfald, som især imponerer i stue og køkken/alrum.
Udenfor kan I se frem til en ret nem have og flere gode fliseterrasser, så I altid kan finde et godt sted at sidde i sol eller skygge, alt efter ønske. Haven er i øvrigt lukket, så det er et trygt sted for børnene eller eventuelt hunden at løbe rundt.
Henne ved købmanden er busstoppestederne, hvor du kan hoppe på bussen til bl.a. Odder, Skanderborg, Vejle og Aarhus. Samtidigt kan du glæde dig over den korte køretid i egen bil til både disse og andre af regionens større byer.
Mød os på Facebook~
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse