Kvalitetsvilla, beliggende i det attraktive kvarter, på forsiden af golfklubben, og med få minutters gang til Hedensteds Ridecenter. Der er oplyst skolevej, via stisystem til Hedensted Skole, samt rekreative områder med hjertesti gennem skov og mark næsten lige uden for døren.
Denne villa er opført i 2015, der er jordvarme samt luftgenvindingsanlæg - og et rigtig fornuftig varmeregnskab.
Villaen er opført i flotte sten fra Egernsund, der er zink afdækning samt arkitekt-tagrender, endvidere er der isoleret garage på 80 kvm. med støbt gulv ilagt varme samt 3 porte, plads til både bil og dejligt værksted, men også perfekt til aktivitetsrum. Villaen har ensidig taghælding, der giver en rigtig god rumfornemmelse.
Huset indeholder: Entre med adgang til bryggers med masse af skabsplads. Separat teen-age/børne afdeling med fælles opholdsrum, hvorfra der er udgang til haven, badeværelse med bruseniche, 3 store børneværelser. Køkken/alrum med adgang til til viktualierum. Køkkenet har vaskeø, elegante skabselementer samt udgang til haven, alrummet kan rumme det lange spisebord, og har plads til den store familie.
Opholdsstuen har stort hjørne vinduesparti, der giver det perfekte lysindfald til rummet. Soveværelse med adgang til walk-in rum samt badeværelse med bruseniche.
Der er gennemgående klinker på gulvene, trægulve i alle opholdsrum og selvfølgelig gulvvarme, og de store høje vinduespartier i stort se alle rum, gør at lyset strømmer igennem huset. Materiale valget i alle husets rum er iøvrigt tidsløst og smagfuldt.
Der er stor velanlagt og vedligeholdelses let have, hovedsagelig udlagt i græs, gode terrasse forhold, stor bred flisebelagt indkørsel samt fliser hele vejen omkring huset. Haven grænser op til grønt område.
En særdeles lys og meget præsentabel bolig.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.