Moderniseret parcelhus. Opført i flotte, stilrene og hvidmalede betonelementer, der har en rigtig god isoleringsgrad.
Beliggende centralt i Løsning i ældre og opvokset kvarter. Få min. gang til skole samt idrætsanlæg.
Denne villa fremstår særdeles indbydende og hyggelig, både inde og ude. Bl.a kan nævnes at vinduer og døre er skiftet til knastfri træ. Nyere badeværelse og bryggers.
Indeholder: Bryggers med klinkegulv samt vask nedfældet i bord. Husets hjerte er nyere køkken i åben forbindelse med stuen. Køkkenet har elegante skabselementer med masser af skuffe/ skabsplads. køkkenbord i granit og der er samtale-ø samt god bordplads. Lys opholdsstue med stort nyere vinduesparti, der giver perfekt lysindfald til rummet, der er udgang til terrasse. Stuen har brændeovn og der er plads til både opholds- samt spiseafdeling, fransk dør til fordelingsgang der giver adgang til soveværelse, stort værelse samt 2 badeværelser, begge med bruseniche, det ene badeværelse har desuden badekar.
Fra fordelingsgang går du direkte ud i tilbygning, der indeholder: værelse/kontor/ samt et stort værelse. Det store værelse har mange muligheder bl.a. kan det deles i 2 værelser, stort aktivitetsrum eller ekstra stue.
Der er parketgulve i alle opholdsrum samt trælofter - flere steder med spots. Der er gulvvarme på badeværelserne. Alt fremstår velholdt, hyggeligt og indbydende.
Der er stor flisebelagt terrasse - helt ugeneret og med helt rigtige solforhold . Haven er opdelt i legeafdeling og prydhave.
Stor og bred flisebelagt indkørsel til carport med adgang til redskabsrum/værksted. Der er overdækning til f.eks cykelskur eller brænde.
En flot villa, der fremstår indflytningsklar.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.