Flot og funktionel familievilla i børnevenligt kvarter Hvis I søger en bolig, der er lidt ud over det sædvanlige og som ligger godt i forhold til både skole, fritidsaktiviteter og naturen, så kan denne flotte og velindrettede villa fra 2008 være noget for jer. Med en tilbagetrukket og ugeneret beliggenhed ligger villaen i et roligt blindt vænge. Her er gode naboforhold, og det er trygt for børnene at lege omkring i området, hvor der også er legepladser. Via velanlagte stisystemer er der let adgang til skolen og Liseborg Centret, der har et stort udvalg af aktiviteter og Liseborg plantage med skønne motionsruter. Der er flere gode indkøbsmuligheder tæt på, så her er det nemt at få hverdagens logistik til at gå op.
Ved skabelsen af denne skønne familiebolig var det bl.a. vigtigt at opnå en god funktionalitet, hvor børnene fik værelser på førstesalen, hvor de samtidig har fornemmelsen af de voksne i stueplan, hvilket er opnået til fulde her. Herudover er der lagt vægt på at anvende gode og holdbare kvalitetsmaterialer. HTH har leveret elementer til både køkken, badeværelser og bryggers og på gulvene ligger der hhv. fliser og massive fyrretræsgulve. Hjerterummet i villaen er det rummelige køkken-alrum, der med lofterne som åbner sig op, er et fantastisk lyst rum, hvor sollyset udnyttes optimalt. Her giver den flotte rustikke granitbordplade i køkken et flot modspil til det stilrene rum. I alrummet kan I samles omkring måltiderne eller I kan sofahygge i opholdsstuen. Fra begge rum er der udgang til terrasser mod hhv. sydvest og sydøst. I stueplan er der ligeledes et kontor/værelse, et viktualierum ifm. køkkenet samt den pæne entré med indgang til et bryggers og badeværelse. På den lyse førstesal er der etableret 2 børneværelser i den ene side og et forældresoveværelse til den anden side. I midten ligger et stort flot familiebadeværelse med både badekar og bruseniche.
Uden for er der lagt vægt på at etablere en have, der er nem at holde. Her er ud over de gode terrasseområder tillige plads til leg på plænen.
Til villaen hører en dobb. carport med redskabsrum.
Den perfekte bolig til den kræsne familie.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.