Drømmer I om at bo i landlige og naturskønne omgivelser tæt på byen, så se her. Denne smukke liebhaverejendom ligger ugeneret i et attraktivt område i den skønne natur og alligevel i kort afstand til både skole, pasningstilbud, idrætshal og indkøbsmuligheder. Derudover er det let at komme herfra i bil, så I er hurtigt i centrum eller på vej ud af byen eller til den nærliggende golfbane.
Der venter en helt særlig ejendom, der er opført i 1964 og som i år 2000 fik foretaget en omfattende renovering. Der blev etableret et lækkert køkken-alrum, der er villaens hjerterum, der blev lavet nye badeværelser og lagt gulve m.m. Herefter er der sket en løbende renovering med bl.a. udskiftning af vinduer, hoved- og terrassedøre til maghogni. I år 1968 blev garagebygningen opført. Den er i to plan, hvor der nederst er 2 garager med el-porte og et frostfrit værksted. Stråtag med rygning af kobber.
På førstesalen er der 32 veludnyttede kvm med thekøkken, et oplagt sted til teenageren eller erhvervskontor. I villaen bydes man velkommen i en hall med en smuk svungen trappe, der fører til førstesalen. Der er videre indgang til de skønne stuer en suite, hvor en flot svensk kakkelovn og rustikke fritlagte bjælker giver stemning. Til den anden side træder man ind i et yderst hyggeligt og atmosfærefyldt køkken-alrum med sildebensparketgulv. Her er god plads til både madlavning i Invita køkkenet, dejlige middage ved spisebordet og afslapning i sofakrogen.
Stueplan rummer videre et praktisk bryggers og et badeværelse. Førstesalen er indrettet med en større repos med en god garderobeløsning, et badeværelse, 3 børneværelser (et med alkove) og et soveværelse med udgang til en svalegang med en smuk og foranderlig udsigt ud over Nørresø og byen.
Uderummet er oprindeligt anlagt af en havearkitekt, så her kan I nyde en smuk og parklignende have med blomstrende buske og træer. Der er flere skønne kroge og terrasser, også med udsigt ud over området og ned mod Nørresø. Grunden er på hele 2.500 kvm, og her medfølger en vinmark, hvor I kan høste op til 500 kg druer årligt.
Her er tale om en virkelig unik bolig, der er smuk både når haven står i fuldt flor, og når den bløde sne rammer det stråtækte tag og maler omgivelserne hvide.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.