Med nøglerne til denne villa i Hammershøj kan du glæde dig til at nyde livet i en flot moderniseret bolig med et twist af charme fra 1905. Villaen byder på et åbent køkken-alrum, en nyrenoveret stue med gulvvarme (2016) og et værelse samt et badeværelse i stueplan, og hertil kommer tre soveværelser og en møblerbar repos på 1. sal.
Udenfor er der en stor have med græs, grusbelagt gårdsplads og en nyistandsat overdækket terrasse. Stensætninger og flagstang skaber hyggelig stemning, og udhusene giver ekstra kvadratmeter til opbevaring o.lign.
Huset ligger centralt i Hammershøj, så der er blot et par hundrede meter til Danmarks største ”Dagli’Brugsen” og kort cykelafstand til både sportsfaciliteter, skole, apotek og læge. Herudover er der lige godt 10 minutters kørsel til motorvejen, som hurtigt tager dig videre til bl.a. Randers (25 min), Aalborg (55 min) og Aarhus (45 min).
En flot bolig med skøn have og god beliggenhed: Bestil en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.