Velkommen til Madekildeengen, et skønt villakvarter med perfekte rammer for børnefamilien, det ældre ægtepar eller singlen der ønsker en masse plads i dagligdagen. Kvarteret er et vellidt område i Bjerringbro, idet her hverken er langt til skole, børnepasning, indkøb eller fritidsaktiviteter i form af svømmehal og idrætsparken. Den skønne natur som bl.a. findes rundt om Gudenåen, har du ligeledes indenfor gåafstand. Her er det oplagt med en aftentur til den smukke solnedgang over Gudenåen, eller for de morgenfriske er der mulighed for at få luftet fiskestængerne.
Byen Bjerringbro har med sin centrale beliggenhed, mellem Randers, Bjerringbro, Viborg, Silkeborg og Aarhus – mange muligheder for pendlere både i bil og med offentlig transport. Byen har alt hvad du har brug for i dagligdagen, og har en god størrelse for børnefamilien.
Villaen med nr. 35 på skiltet ligger godt placeret på en 703 m2 stor grund, med 127 velindrettede kvadratmeter. Villaen har ligesom Bjerringbro by ligeledes en masse at byde på, og mange muligheder
Indenfor finder du en lys entre med klinkegulv, gæstetoilet ligeledes med klinker, mellemgang med indbyggede skabe, 3 gode værelser hvoraf det ene er med faste skabe, soveværelse med skabsvæg, pænt lyst badeværelse med bruseniche og gulvvarme, flot spisekøkken fra 2011 med Designa køkkenelementer og klinkegulv med varme, bryggers med skabe og bordplads, stue med et godt lysindfald samt varme i gulvet, pilleovn og udgang til udestue.
Udestue er fra 2007 hvorfra der er udgang til en god stor have, med muligheder for boldspil, store bede mm. I haven finder du også den vestvendte terrasse.
Forenden af en god lang indkørsel er der endvidere en muret garage, så du slipper for at skrabe is af bilen i de kolde måneder…
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.