Den lille by Stevnstrup ligger i landlige omgivelser kun få minutters bilkørsel vest for Randers. Byen er i rivende udvikling med masser af tilflyttere og et aktivt foreningsliv samt et trygt lokalmiljø, der binder byen sammen. Her er skole, sportshal samt flere lokale indkøbsmuligheder i byen, og ellers er der ikke langt til E45, hvor du hurtigt kan komme enten nord- eller sydpå. Gudenåen løber langs med byen mod syd, og lige nord for Stevnstrup begynder det aktive område med Klatrepark, Dyrehave og Randers Golfklub, så der er rig mulighed for et aktivt udeliv i den omkringliggende natur.
Den rummelige villa fra starten af 80erne ligger for enden af en lukket stikvej og er oplagt til familien, der ikke er havemennesker, men som alligevel nyder at have en privat, grøn plæne at kunne gå ud på. En stor terrasse på bagsiden af huset har god plads til både grill og havemøbler, mens terrassen på gavlsiden er den oplagte solplet, hvor der er varmt, så snart solen skinner. Der er hele 4 værelser samt et soveværelse med walk-in closet i den rummelige bolig, hvor der blev tilbygget en ekstra værelsesafdeling i slutningen af halvfemserne (velegnet til mindre erhverv). De tre ekstra værelser har både egen indgang og eget badeværelse, og to af værelserne har en stor hems. Værelserne vokser med børnene og er både den perfekte småbørnsafdeling, men er også populær for teenagere.
Et andet plus for børnefamilien er det store bryggers, som er blevet udbygget, og har masser af plads til overtøj, ekstra fodtøj og meget mere. Køkken-alrummet med stue, spiseplads og køkken i åben forbindelse er hjemmets kerne, hvor familien kan samles om madlavning, ved spisebordet og i sofaen, og her kan man sagtens lave hvert sit, mens man stadig er tæt ved hinanden. Badeværelserne er ikke renoveret, siden de blev opført, men alt er i rigtig fin og moderne stand, så man kan flytte ind, uden at man behøver gøre noget de første mange år.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her