Stor, unik og spændende ejendom centralt i Langå
Drømmer du om at bo i noget andet – i noget mere – end et typehus? Hvis der godt må være pragt og personlighed over dit næste hjem, så skal du forelske dig i denne spændende ejendom i Langå, hvor du selv skal smøge ærmerne op og realisere dine idéer.
Se lige en arkitektonisk spændende ejendom, der hører hjemme her i det centrale Langå! Den rejser sig fire etager høj fra kælder til tredjesalens kvist, og plads er der rigeligt af. Pt. er der tale om to boliger, for der er to køkkener mv., så i fremtiden kan huset rumme den store familie og måske endda flere generationer.
Store dannebrogsvinduer og charmerende sprossevinduer inviterer lyset indenfor, og flere steder falder det ind på lange plankegulve. Der er en iboende charme i huset, men du får også rig mulighed for både at modernisere med et smagfuldt køkken, at åbne opholdsrummene yderligere og i det hele taget at nytænke planløsningen. Lige nu råder huset over godt en håndfuld værelser, to køkkener, store stuer, tre toiletter og et stort badeværelse – foruden god plads til opbevaring i kælderen. Der er desuden egen indgang.
Det gule hus fra 1928 hedder Faurholt. På husets forside er der en balkon med sol hele dagen. Til den anden side strækker en baghave sig ud, hvilket giver dig et fredeligt helle inde i byen. Du kan etablere en bålplads, et par terrasser og et højbed, eller du kan holde det helt enkelt med en grøn græsplæne.
Ejendommen ligger på en stille villavej lige rundt om hjørnet fra Bredgade, byens hovedgade. Dér ligger butikkerne, pizzeriaet, de gode indkøbsmuligheder, lægen, biblioteket og ikke mindst bageren. Der er cykelafstand til skolen og hallen, og for pendleren er der ikke andet end 300 meter til Langå Station, hvorfra regional- og IC-togene får dig til Randers på syv minutter og Aalborg på en time – Aarhus er 29 minutter væk. Men naturen! Naturen langs Gudenåen, skovene og stierne skal opleves.
Økonomien i boligen
Skal vi ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Rasmus Moeskær
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Randers Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret