Indendørs venter jer 133 lyse og veludnyttede kvadratmeter. Husets sjæl og familiens samlingspunkt forener fint køkken, alrum og stue i ét. Køkkenet er opført i et tidløst design i stilrene og kvalitetsbevidste materialer. Her er I sikret alle hårde hvidevarer samt plads til at være fælles om madlavningen. I det store stuemiljø prydes tilværelsen af et godt lysindfald fra store gulv til loft vinduer, der giver jer et raffineret kig til den, omkringliggende grønne have. Her er to udgange til terrassemiljøet, hvilket kun forstørrer rummet i de varme tider.
De resterende kvadratmeter forefindes tre gode værelser, der alle nyder godt af et naturligt lysindfald. Hertil rummer huset et stort bryggers, et stilrent toilet med gulvvarme og et stort badeværelse, som ligeledes er forsynet med gulvvarme.
Ejendommen er ideelt placeret på et lukket, hyggeligt vænge i bunden af en blind vej. Huset er opført i 1980, og grundet en renovering i 2019 kan I på adressen se frem til et fuldstændig indflytningsklart hus med nyt køkken og bad.
Huset omkranses af en solrig, ugeneret have, som inviterer til en masse leg og aktivitet. Hertil er et sydvestvendt terrasseområde, hvor I kan læne jer tilbage og nyde solens stråler.
Udendørs er endvidere et skur og en garage med nyt tag og zinkinddækning.
I bosætter jer i et roligt og naturskønt område med bare to min. til indkøbsmuligheder. Ungerne kommer sikkert via stisystem til Munkholm Skole og idrætsfaciliteter, som alt sammen findes en km. fra jer. Hertil er der for de mindste blot 1,5 km. til gode børnehaver, og I kommer nemt med offentlig transport med bare 800 m. til nærmeste busstoppested. Skøn natur kan I nyde på nært hold i hverdagen i de nærtliggende grønne skovområder.
I kan ydermere køre til Randers Centrum på små 20 min.
Vi glæder os til at vise huset og området frem for jer!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.