Velkommen til Agerbovej 11 i nordvests hyggelige villakvarter, hvor denne flotte og familievenlige ejendom fra 1994 træder frem i gadebilledet. Villaen har en stærk profil og står opført i røde mursten med et matchende rødt tegltag; alt sammen utrolig velholdt, både ude og inde. I forhaven er der plads til at parkere to biler, ligesom I finder en stor garage med tilhørende værksted på grunden, så handymanden også kan finde det store smil frem! Bagved inviterer den rolige have jer til at tilbringe sommeren på den store, lækre og delvist overdækkede terrasse eller lege og spille bold på græsplænen, der ligger dejlig privat skærmet bag en opvokset hæk.
Villaens 187 kvm er indrettet med familiens behov for øje. I hjertet af boligen kan I nyde kvalitetstid og hverdagsstunder sammen i det flotte, lyse køkken-alrum eller slappe af inde i den store stue, som ligger i forskudt niveau og byder på kæmpestore vinduespartier og udgang til haven. Dertil rummer boligen hele fem potentielle værelser samt et vaskebryggers og to lækre badeværelser med brus.
Den familievenlige ejendom ligger i et særdeles trygt og roligt nabolag i det populære nordvestkvarter, hvor der ikke er langt fra den fredsommelige villavej til nabolagets gode udvalg af stisystemer til gående og cyklister. Via stierne kommer alle mand let omkring, og det tager ikke meget mere end et par minutter at gå til den nærmeste Rema 1000 eller det skønne grønne frirum lige nord for Agerbovej med græsarealer, en lille sø og legeplads til børnene. Villaen ligger også I dejlig nem afstand til de nærmeste daginstitutioner samt til både Vestervangsskolen og Randers HF, som begge blot ligger en lille kilometer fra jeres bopæl. Endelig kan I hoppe på cyklen og nå ned til centrum af Randers' hyggelige midtby på ti minutter og nyde godt af gågademiljøets muligheder for shopping og cafébesøg, ligesom I har nem adgang til motorvejsnettet, når I skal pendle.
Velkommen hjem!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.