Eksklusive kvalitetsmaterialer, unik arkitektur, hyggelige gårdhaver og udsigt over Gudenådalen – det er bare nogle af de ord, der beskriver denne usædvanlige villa på Byfogedvej 19 i Randers. Hjemmet kalder på den kræsne og kompromisløse familie, som søger en spændende, hjemlig base.
Der er kræset om detaljerne i den arkitekttegnede villa på 206 kvm, lige fra I træder over dørtærsklen. Stuen og køkken-alrummet udgør hjemmets naturlige samlingspunkt med udsøgte materialer og et topmoderne udtryk. Se bare på de slebne, hvide betongulve, der komplimenteres af rå betonvægge, to pejse og enorme skydedørsvinduespartier udført i oliebehandlet mahognitræ. Kronen på værket af stuens imponerende loftshøjde.
Svanekøkkenet står som en central del af alrummet og lokker med kridhvide elementer, mens køkkenøen, der fører sig flot frem i olieret valnøddetræ, er specialfremstillet hos en snedker. Villaen åbner desuden op for tre soveværelser, to badeværelser og en førstesal, der kalder på bløde møbler og hygge foran pejsen. I får tilmed serveret 100 yderligere kvm i form af en anvendelig kælderetage på flere disponible rum.
Villaen er opført fra 2002 til 2004 og skiller sig ud fra mængden med sin diagonale skråning, der sørger for en fantastisk udsigt over Gudenådalen, når træerne har tabt sine blade, samt de tre hyggelige gårdhaver, der afgrænses af hvide mure. Udemiljøet er tegnet af landskabsarkitekt Rikke Gram, så ligesom vi så det indenfor, er der tænkt over hver en detalje herude under åben himmel. I de afskærmede gårdhaver kan I nyde en privat tilværelse i læ for vinden omgivet af grøn beplantning. Her går natur, modernitet og kvalitet hånd i hånd.
Med base på Byfogedvej 19 kommer I til at bo i et roligt og børnevenligt kvarter i Randers. Det vrimler med skoler, daginstitutioner, handlemuligheder og parker i nærområdet, og på kun ti minutter kan I cykle til byens bankende hjerte.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.