HusCompagniet tilbyder et nøglefærdigt hus til en særdeles attraktiv pris! Huset skal naturligvis først betales ved indflytning.
Du kommer til at bo i et af byens mest eftertragtede områder. Tæt ved byen, park, motorvejsnet, sportsfaciliteter, banegård mv. Et ejendomsmægler stenkast fra alting.
Boligen er et topmoderne og luksuriøst bokshus opført i funkis-stil med fladt tag i flere forskudte niveauer.
Udvendigt er facaderne opført med eksklusive facadesten i et interessant farvespil. Det samlede udtryk fuldendes af sort murkrone, store vinduespartier med minimalistisk, sort indramning, og ikke mindst af de nærmest svævende tilbygninger, der udgør overdækket terrasse og dobbelt carport. Villaen udstråler på én gang en gennemgående arkitektonisk let-hed og et interessant formsprog, både ude og inde. Inde i villaen opnås adgang fra den store, kombinerede entré og fordelingsgang.
Børneafdelingen indeholder tre rummelige børneværelser med store vinduer og indbyggede skabe samt bryggers og badeværelse.
I det store køkken/alrum er der plads til hele familien og masser af lys. Alrum og stue bindes desuden sammen af en eksklusiv biopejs, som giver en fantastisk stemning på kolde vinterdage. Denne eksklusive villa indeholder derud-over soveværelse med eget badeværelse og haveudgang og har på alle måder højt til loftet.
Vedligeholdelse behøver du ikke tænke ret meget på de næste mange år, og driftsudgifterne på boligen er lave. Så med en robotplæneklipper og en løvstøvsuger så er haven trimmet og du kan sidde på terrassen og slappe af, uden at tænke på at skulle male hverken vinduer eller træværk.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.